×

Kongens Fadebur

 

Projekt Kongens Fadebur har to hovedformål:

  1. At skabe et netværk blandt fødevareproducenter i LAG Søm området.
  2. Være med til at udvikle virksomhederne i området med baggrund i historien om Kongens fadebure og Nyborg slot. Med andre ord være med til at kommercialisere kulturarven.

Ideen med projektet er at opbygge et stærkt netværk, der bygger på Kongens Fadeburs værdier og visioner om at styrke de østfynske fødevarevirksomheder via et fælles brand ved at indbygge fortællinger om området og skabe erhvervsmæssig og folkelig opbakning og engagement om de lokale produkter og deres værdisæt.

Et fælles, stærkt brand skal styrke forbindelsen mellem visionære virksomheder, der kan fremtidssikre en lettere adgang til østfynske fødevarer og samtidig udbrede kendskabet til områdets betydningsfulde historie. Fortællingen om området, UNESCO-projektet om Nyborg slot og by, østfynske produkter og oplevelser kan i samspil styrke sammenhængskraften og skabe positiv opmærksomhed og turistmæssig interesse for hele området. Oplevelser, tematiske arrangementer og kvalitetsfødevarer skal skabe opmærksomhed om historien og også være med til at tiltrække turister, både nationalt og senere internationalt,  til LAG SØM området og dermed skabe vækst og udvikling i virksomhederne.

 

Læs om EU’s officiell side for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter her: https://ec.europa.eu/agriculture/rural-development-2014-2020_da